Forside

Nyt fra Hougaard Trafik

Cyklistadfærd - Dobbeltrettede cykelstier op til et signalkryds

Jeg har som trainee i Hougaard Trafik lavet et projekt af cyklisters adfærd på en dobbeltrettet cykelsti op til et signalkryds.


Jeg lavede observerede 1.285 cyklisters adfærd i tre signalkryds i Næstved. Det var interessant at se på, hvordan cyklisterne kom igennem signalkrydset, når de enten kom fra eller skulle ind på en dobbeltrettet cykelsti. Ville de skyde genvej, modsat færdselsretningen, for at komme det rigtige sted hen?


Næsten en fjerdedel af de observerede cyklister foretog ulovlige handlinger ud fra eller hen mod cykelstien ved enten at cykle over et fodgængerfelt, cykle mod færdselsretningen eller krydse udenfor signalkrydset.


Læs hele rapporten 

Ny undersøgelse om blinde og svagsynede i trafikken

I efteråret 2019 har Hougaard Trafik udført en undersøgelse af blinde og svagsynedes færden i trafikken. Formålet med undersøgelsen var at undersøge, hvordan man kan forbedre blinde og svagsynedes sikkerhed og tilgængelighed i trafikken. Rapporten indeholder interviews med seks blinde eller svagsynede, som deler deres egne erfaringer og oplevelser i trafikken. Formålet med at inddrage seks personer med synshandicap, var at skabe det mest realistiske syn på, hvordan blinde og svagsynede færdes i trafikken.

Trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevision af Københavns letbane på Ring 3

Hougaard Trafik har fra sommeren 2019 udført trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisioner af den nye letbane på Ring 3 på strækningen fra Rødovre og frem til Kongens Lyngby. Arbejdet er udført for CG Jensen, som er entreprenør. Tyréns er projekterende for den nævnte strækning.

Trainee Kamille Hougaard

Pr. 1. september 2019 ansættes Kamille Hougaard som trainee i Hougaard Trafik i 7 måneder. Hun kommer til at arbejde fuld tid på tre projekter omhandlende undersøgelser af trafikantadfærd.


Hun skal beskæftige sig med følgende projekter:


  • Cyklister i dobbeltrettede cykelstier, som afsluttes op til signalkryds

  • Blinde og svagsynedes færden i signalkryds, over sideveje og på fortov

  • Det etiske aspekt i skolepatruljeordningen

Vi glæder os til at høre om resultaterne😊


Mobilitetsprojekt i Nykøbing F.

Grundlaget for evalueringsprojketet var at evaluere skolevejen omkring Campus angående trafiksikkerhed og fremkommelighed. Derudover skulle det undersøges, hvordan man kunne få flere til at cykle, fremfor at tage bilen. Afslutningsvis skulle der laves konkrete forslag til, hvordan trafiksikkerheden og trafikafviklingen på denne skolevej kunne forbedres. Evalueringsprojektet foregik i samarbejde med henholdsvis en 5. klasse fra Sophieskolen og HTX-studernede som bruger skolevejen dagligt.

Hele projektet bliver beskrevet i Trafik og Veje og kan læses deri. Opgaven er udført for Guldborgsund kommune. 


Rapport om ulykker med cyklister påkørt bagfra

Jeg har i samarbejde med Vejdirektoratet udarbejdet en rapport, som viser, hvilke faktorer der hyppigst spiller en rolle i denne ulykkestype. Rapporten basereres på dødsulykker sket mellem 2010 og 2015, hvoraf 16% af det samlede antal dødsulykker der involverede cykler, skete ved en påkørsel bagfra af en motorkørende trafikant.


Her under et uddrag af nogle af de vigtigste karakteristika for dødsulykker, hvor cyklisten er blevet påkørt bagfra:


  • Bilisten kører i person- eller varebil


  • I halvdelen af ulykkerne har cyklisten været 65 år eller derover


  • Bilisten er næsten aldrig spirituspåvirket og kører kun i få tilfælde over hastighedsgrænsen


  • Ulykkerne sker ofte på lige strækninger uden randbebyggelse i landzone


  • Der er oftest ingen eller kun smalle kantbaner på strækningen og ingen cykelfaciliteter


For et mere uddybende indblik i selve rapporten, kan den fulde rapport læses



Samarbejdsrelationer i stærkt trafiksikkerhedsnetværk


Jeg er med i et stærkt trafiksikkerhedsnetværk, hvor vi er syv selvstændige trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer med baggrund i bl.a. Vejdirektoratet, Carl Bro, Rambøll, MOE og en række kommuner og amter.


På trods af vores spredte, fysiske placering arbejder vi tæt sammen om opgaver, og har nu kapacitet til at lave større opgaver som trafikhandlingsplaner med sortpletanalyse, vejklassificering, spørgeskemaanalyser samt skitseprojektering og økonomioverslag.


Vores netværk består af følgende rådgivende ingeniørvirksomheder:


TRAFIKSTIL v/ Erik Gerdorff Stilling, Hornslet

VEX v/ Marianne Rask, Roskilde

Luxenburger Trafiksikkerhed & Vejteknik v/ Jan Luxenburger, Karup

Trafikplan v/ Peter Søndergaard, Skanderborg og Kresten Madsen, Esbjerg

SE Trafik ApS v/ Steen Eisensee, Odense

Hougaard Trafik v/ Rikke Hougaard Sørensen, Næstved


 

Følg min blog her:


TrafikBlog

Hougaard Trafik

Vagtelvej 7

4700 Næstved

29 70 75 70

rikke@hougaardtrafik.dk

CVR 3662 6240

Copyright © All Rights Reserved